Baumgartner

SHAMANISME SOM LIVSFORM

At udøve shamanisme er meget mere end ceremonier eller årstidsfester. Det er først og fremmest
en leveform, en holdning til vores tilværelse her på Kloden. Vi er forbundne med Moder Jord og
Universet - bare dét at ånde ind og ånde ud er én af kendsgerningerne for, at vi er afhængige af
det, der omgiver os. Træer, mennesker, Solen, hele Naturens kredsløb er det daglige underværk,
der sker. Vi skænker det ikke mange tanke - det fungerer jo bare.

De oprindelige befolkninger på vores Klode kaldes i dag gerne Naturfolk - de var stærkt knyttede
til Naturen, og de havde en selvfølgelig ydmyghed overfor resten af Skabelsen. De vidste, at de
var afhængige af den. Derfor var det ganske selvfølgeligt for dem at værdsætte Naturen, passe
på den og ære den.

Denne ydmyghed og ærefrygt er i dag sjælden en del af det moderne menneskes liv. Vi henter
vores mad i køledisken og på hylderne i supermarkedet, rent op pænt pakket ind. Mange af os
ville betakke sig for at skulle overvære slagtningen af en ko inden vi kunne spise et måltid mad
med kød. Og det er kun ét eksempel for, hvordan vi er blevet fremmedgjorte - sammenhængen
og afhængigheden mellem vores eksistens og resten af Jordens Skabninger er ikke særlig åbenlyst
længere. Jægeren i urtiden bad hjortens Ånd om lov før han sendte pilen af sted, og efter han
havde nedlagt dyret, takkede han, og alt fra pels og kød til gevir og ben blev udnyttet og brugt
med taksigelser og æresbevisninger.

Men vores tilværelse er jo anderledes i dag, er der mange, der med rette vil tænke. Og ja - det
er en kendsgerning, at vi ikke kan leve som mennesker gjorde i samler- og jægersamfund. Men
ser vi på essensen af vores liv, er forskellen faktisk ikke så stor. Vi er vågne og vi sover, vi
spiser og drikker, fordøjer, trækker vejret, elsker, griner og græder, får børn osv. osv. Og vi har
ting - mange ting, og dem kan vi behandle med respekt og ærefrygt, vi kan være taknemmelig for
dem og glæde os over dem. Vi kan sørge for, at vores krop får tilstrækkeligt med søvn, hvile,
motion, god og sund mad og drikke, frisk luft, og vi har familie og venner vi kan være kærlige
overfor. Vi kan værdsætte vores liv med alle de mange muligheder vi har for udfoldelse og
nydelse.

I det shamanistiske univers har alting en sjæl. Ikke kun mennesker, dyr og planter, selv en
plastikspand eller en vaskemaskine er fremstillet med råstoffer fra Moder Jord og har en sjæl. I
stedet for at dyrke smide-væk kulturen kan vi blive bedre til at passe på vores ting og bruge dem
til de er slidte eller måske give dem videre til nogen, der kan få glæde af dem. Animisme kaldes
denne opfattelse. Animus - sjælen er iboende alt levende. Har man først forstået dét, bliver det
lettere at finde ud af, hvordan vi kan gøre. Og så forsvinder fremmedgørelsen lige så sikkert som
oplevelsen af forbundethed med resten af Skabelsen vokser frem. Mange higer efter mere mening
med livet. Oplevelsen af samhørighed med Naturen og Universet kan tilfredsstille vores længsel og
bringe stor glæde og mening ind i vores tilværelse.

Forståelsen for, at alt der omgiver os, er besjælet, kan selvsagt medføre ganske omfattende nye
vaner og livsmønstre. Det er vigtigt at forstå, at vi ikke nødvendigvis kan ændre vores vaner fra
den ene dag til den anden. Vaner har som bekendt stor magt, og det er yderst vigtigt at være
tålmodig med sig selv. Du kan ikke blive mere kærlig eller hensynsfuld overfor alt andet og alle
andre, hvis du kritiserer dig selv i et væk. Så et større renovationsarbejde med hensyn til
hvordan vi agerer udadtil, må følges ad side om side med en vågen bevidsthed om egne tanker.
At være tilfreds med sig selv i stedet for at være selvkritisk er lige så vigtig som en kærlig
holdning til vores medmennesker og vores resurser. Indre og ydre 'ordentlighed' trives godt side
om side.

Hent mere inspiration og viden om shamanisme til din proces!

Med de bedste hilsner om god vind på din vej!
Christa
Januar 2010